Nu får du nye beholdere

Senest den 1. maj får din husstand to nye beholdere i stedet for den gamle skraldesæk eller affaldsbeholder. Én til emballage (plast, glas og metal), og én til resten af din dagrenovation, som fremover bliver tømt hver 14. dag i stedet for hver uge. Desuden skal beholderne fremover stå i skellet til din grund, når vi kommer for at tømme dem. Papirordningen fortsætter uændret, så hvis du er tilmeldt den, så vil du fremover have tre af det, vi nu kalder for værdibeholdere.

Beholderne er som udgangspunkt mørkegrå, bliver tømt hver 14. dag og skal altså stå i skel på tømningsdagen. Hvis du ønsker andet, f.eks. grøn beholder i stedet for grå, en anden størrelse, ugentlig tømning, eller at få beholderen hentet et andet sted end i skel, så kan du vælge eller tilkøbe det.

Følg nedenstående links, hvis du vil vide mere om alt det nye, der sker, og hvis du vil se, hvilken løsning vi foreslår til dig og din husstand.

Hvis du af helbredsmæssige årsager ikke har mulighed for at placere dine beholdere i skel, så kontakt os for at høre om mulighederne for at blive godkendt til såkaldt standpladsafhentning - altså tømning selvom dine beholdere ikke står i skellet - uden merpris. 

Hvis du bor et sted med fællesløsning, f.eks. en boligforening, så kontakt din ejendomsadministrator.

  

Papirdrengene

Det kræver sin papirdreng at gå mellem 12 og 17 kilometer for at tømme 400 tunge papirbeholdere på én dag.

Læs mere

Værdiagenterne

Det er hårdt arbejde at samle det ind, som vi andre smider ud. Alligevel er der ikke langt mellem smil og venlige bemærkninger.

Læs mere